| Superpositionsprincippet: Hvis to bølger udsendes i det samme medie, vil den resulterende bølgehøjde ethvert sted blive summen af de to bølgers højder. Dette gælder også hvis bølgerne udsendes i forskellige retninger. Hvis bølgerne har udsving til samme side, når de mødes, forstærker de hinanden. Det kaldes konstruktiv interferens. Hvis de har udsving til modsat side, når de mødes, svækker de hinanden. Det kaldes destruktiv interferens. |
![]() ![]() |
| Den nederste figur
viser, hvad der sker, hvis to bølger med samme bølgelængde og samme
amplitude bevæger sig i modsatte
retninger. Den røde og den blå bølge
bevæger sig hver sin vej, den grønne kurve viser summen af
de to. Bemærk at der findes enkelte punkter på den grønne kurve, der ikke svinger. Disse kaldes knudepunkter. Midt mellem dem findes buge, hvor svingningen er størst. Den grønne kurve synes ikke at bevæge sig i nogen retning, men står og svinger på stedet. Det kaldes en stående svingning. Exempel på stående svingninger er en svingende streng. |
![]() |