| Parallaxemetoden til afstandsbestemmelse. |
||
| Hvis
vi tænker os, at en retning fra Jorden (den blå linie) går
gennem to stjerner, så vil de to stjerner ses på samme sted
på himlen (bag hinanden). Når Jorden kommer om på den anden side af Solen, vil retningerne til de to stjerner ikke længere være ens (de røde linier). Stjernerne vil ses på hvert sit sted på himlen. Denne retningsforskydning kaldes parallaxe. |
|
|
| En
simpel situation er, hvis vi iagttager ændringen af retningen mod
en bestemt stjerne (kan måles i forhold til meget fjerne stjerner).
Vinklen mellem retningen mod stjernen, observeret fra to modsatte steder
i Jordens bane, er den samme som det, man kalder synsvinklen af Jordbanens
diameter, set fra stjernen. De to ens vinkler er markeret på tegningen.
Hvis man kender vinklen og Jordbanens diameter, kan man med den ligebenede
trekant beregne afstanden til stjernen. Dette er parallaxemetoden til
afstandsbestemmelse! |
|
|
| Parallaxemetoden
er en simpel og pålidelig målemetode til afstandsbestemmelse
i universet. Dens eneste ulempe er, at stjernerne er så langt væk,
at den parallaxevinkel, man skal måle, er meget lille. Selv for den
nærmeste stjerne er vinklen kun ca. 1 buesekund. Metoden kan derfor
kun bruges for planeterne og de nærmeste stjerner. Ved større afstande må man bruge afstandsbestemmelse ved hjælp af lysstyrke. |
En parsec er den afstand, fra hvilken Jordbanens radius ses under en vinkel af ét buesekund. Et buesekund er 1/60 af et bueminut. Et bueminut er 1/60 af en grad. Enheden parsec bruges almindeligvis af astronomer til at angive de store afstande i verdensrummet. Afstanden mellem stjernerne i Solens nærhed er af størrelsesorden en parsec. |
|
| Tilbage |